Mange unge havner i RKI

I dagens Danmark er det alt for nemt at optage dyre forbrugslån hos de forskellige “låne-hajer”. Er man fyldt 18 år og ikke står registreret som dårlig betaler hos RKI, så kan man optage lån på op til 50.000 kr. – Penge som kan bruges på hvad som helst, men som er ekstremt dyre i længden.

Utroligt mange 18-20 årige unge mennesker tænker ikke over konsekvenserne ved at optage disse dyre hurtig lån. De står og skal bruge penge på kørekort, en rejse, en ny fladskærm eller blot til at feste, og gør derfor som mange af deres venner gør – optager et eller flere dyre forbrugslån.

Nu skal man ikke generalisere, men mange af de unge kan ikke styre økonomien. Når det første lån er optaget og de begynder at afdrage på det, så står de pludselig og mangler de 6-700 kr. hver måned, som lånet oftest koster. Derfor optager nogen flere lån, og til sidst kan de slet ikke afdrage nogen af dem, og så står de med håret i postkassen.

Nu begynder det at vælte ind med rykkere i postkassen og inkasso-firmaer som truer med fogedretten og RKI. Er man nået så langt, så er det oftest for sent at komme ud af det – så er man fanget.

Nu gælder det så om at få lagt et budget og få lavet nogen fornuftige afdragsordninger med de forskellige firmaer, så man kan komme ud den personlige finanskrise. Og det er vigtigt at overholde disse aftaler, ellers kommer man aldrig til bunds i girokortene.

Ja, det er ikke nemt at være ung i Danmark, hvis man lader sig friste alt for nemt, uden at tænke på konsekvenserne. Men se og tænk positivt – der er endnu ingen som er døde af sult pga. af dårlig økonomi.

På Mrfinans.dk kan du finde en masse gode råd, så du kan få styr på økonomien.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *